Thors forunderlige verden af videnskabsteori

Wednesday, March 28, 2007

Saturday, March 24, 2007

Relevante empiri og teoritekster:

Dansk artikel som ser nærmere på forskellen mellem positivisme og socialkonstruk., og den "science-war" der foregår mellem de to paradigmer:
Klik mig

Overblik over kvantitative og kvalitative metoder:
Klik mig
Klik mig

En kritisk evaluering af de to paradigmer positivisme og hermeneutik med udgangspunkt i Thomas Kuhn:
Klik mig

From Second Life to second-degree murder: Denne artikel kan være et eksempel på en positivistisk argumentationsform i forhold til om Second Life er et virkelig liv:
Klik mig

Modsat kunne denne artikel være et eksempel på en argumentation ud fra et socialkonstruktivitisk perspektiv:
Klik mig

Dette er den relevante del:
Second Life is part of one's first life; not separate from it. Even the immersionists have to sleep, eat, and interact with the Real World. If one can merge good health practices in real life with the fun and play of Second Life, then physical and psychological realms can be enlightened and good habits enacted, to personal benefit. If this happens collectively, then public benefits are achieved, and public health becomes a reality, in virtual and actual ways. Thanks for the chance to talk about these issues.

Ph.d afhandling omkring virtuel kultur med eksempler fra virtuelle spil og communities (Den virker umiddelbart ikke super relevant)
Klik mig

Diverse links:
Klik mig

Forskellen mellem positivisme og socialkonstruktivisme

Der er en afgrundsdyb forskel mellem positivismen og Socialkonstruktivismen. Hvor den første er en ren empirisk og kvantitativ teori, er den sidste langt mere kvalitativ. Positivisterne mener, at videnskab kun skal forklare, mens socialkonstruktivismen lægger vægt på også at forstå. Socialkonstruktivismen afviser positivismens idé om enhedsvidenskab. De mener, at positivismens ideal om en objektiv videnskab er forfejlet. Al videnskab, også den naturvidenskabelige er en eller anden udstrækning underlagt subjektive fænomener som fx mening, hensigt og intention. Hvor man i naturvidenskaben sigter mod årsagsforklaringer ud fra universelle lovmæssigheder, sigter man i samfunds- og åndsvidenskaberne mod meningsforståelse af individuelle og subjektive fænomener. Der er altså tale om, at positivismen og socialkonstruktivismen har helt forskellig ontologi. Positivismen ser virkeligheden som neutral og objektiv, bestående af enkeltstående ting og sansedata (Hansen & Simonsen, 2004). Mens socialkonstruktivismen ser verden, eller i hvert fald vores opfattelse af verden som en konstruktion, og derfor subjektiv og ikke neutral.

Wednesday, March 21, 2007

Socialkonstruktivisme som videnskabsteori

Meget interessant artikel af forsker fra CBS (Søren Barlebo Wenneberg), som ser nærmere på, hvordan social konstruktismens populæritet blandt forskere spiller ind på videnskaben som institution.

LINK

Jeg finder især dette afsnit interessant:

Men hvis videnskabsfilosofiens udvikling fra positivismen til socialkonstruktivismen – over Popper, Kuhn, Lakatos og Feyerabend – viser noget, er det at sandhedsproblematikken ikke er så simpel igen. Ja – faktisk er hele måden at begribe problemstillingen på problematisk. For det fundamentale skel mellem vores viden og virkeligheden er ikke let at opretholde. Det er i hvert fald ikke videnskabens udgangspunkt og grundlag. Tværtimod er dette skel – hvis det overhovedet er muligt – resultatet af videnskabens udvikling og aktivitet. Videnskaben flytter løbende grænsen mellem vores ideologiske og samfundsmæssige viden og virkeligheden selv. En gang havde vi både viden om hekse og hekse i virkeligheden. Nu indeholder virkeligheden ikke længere hekse, der er kun viden om hekse. Allerede Kuhns paradigmebegreb og hans inkommensurabilitetstese peger tydeligt i den retning, at skellet mellem vores forestillinger om virkeligheden og virkeligheden ikke er simpelt (Kuhn 1973).

Overblik

Den her side giver en kort introduktion til de forskellige teoripositioner vi har været igennem. Det er på engelsk.
LINK